Jordskælv skyldes pludselig glide på forkastninger hvor blokke af jordskorpen bevæger sig forbi hinanden. Hypocentret (eller fokus) er punktet under overfladen hvor bruddet starter; epicentret er punktet lige ovenpå på overfladen. Spænding kan bygge sig op ved pladegrænser i hundredvis af år før den frigøres i én begivenhed (USGS Earthquake Hazards Program).

Magnitude måler størrelsen af et jordskælv og den seismiske energi frigjort ved hypocentret. Richterskalaen (1935) er logaritmisk: hver heltalsstigning betyder cirka ti gange større bølgeamplitude og cirka 31 gange mere energifrigivelse. Jordskælv registreres af seismografer; myndigheder som USGS bruger momentmagnitudeskalaen for store begivenheder. Intensiteten beskriver de observerede virkninger af rystelser (på mennesker, bygninger og jord) og varierer med afstanden fra epicentret (USGS; BSSA).

Forskud er mindre jordskælv der nogle gange går forud for hovedchokket; efterskud følger hovedbegivenheden og kan vare uger, måneder eller år afhængigt af hovedchokkets størrelse. Data ovenfor kommer fra European-Mediterranean Seismological Centre (EMSC).